Sådan behandles myggestik med remedier fra husholdningen

Der er ingen mennesker, der bryder sig om at få et myggestik, da dette er et irritationsmoment grundet kløen og i nogle tilfælde også den voldsomme hævelse som mange får omkring myggestikket. Dog er det slet ikke et myggestik man får, da myg ikke er i stand til at stikke deres snabel direkte igennem huden, de fleste myg kradser eller skærer et lille hul i hudens yderste lag, hvorefter de spytter en enzymblanding ud, der virker antikoagulerende på blodtilstrømningen. Der findes produkter til behandling af myggestik, dog kan det gøres ganske gratis.

I langt de fleste husholdninger har man allerede flere forskellige remedier, der kan bruges til at lindre og behandle myggestik med, når først man mærker kløen og huden hæver op. Et af de ældste husholdningstip når det kommer til at lindre kløen ved et myggestik er at spytte på det, hvilket for mange lyder ulækkert, men det virker utvivlsomt for alle. Det man har brug for, når man skal behandle et myggestik er nogle enzymer, der kan neutralisere de enzymer som myggen har spyttet ud for at stoppe blodet i at størkne, derfor virker menneskespyt, da dette også indeholder enzymer.

Behandl myggestik med enzymer, der findes i mange produkter

Hvis man er ude på en lang gåtur kan den nemmeste måde at behandle et myggestik være at spytte på det, hvilket virker indtil man kommer hjem. Når man først træder ind over ens dørtærskel bør man gå mod badeværelset, da der her findes mange produkter som kan bruges til smerte- og kløelindring. Nogle af de mest brugte husråd om behandling af myggestik er f.eks. at smøre tandpasta, aloe vera, kopattesalve eller argan olie på myggestikket og i området rundt om. Denne form for behandling virker, da disse produkter indeholder en del af de enzymer, der kan modvirke den irritation, der opstår efter et myggestik, de er lette at bruge, da man blot skal smøre i en dags tid med jævne mellemrum indtil kløen ophører permanent. I køkkenet finder man produkter som æblecidereddike og salt, der også kan bruges på samme måde.

Forebyg myggestik i hjemmet

Når man ligger veltilpas og træt, puttet under sin dyne i mørket efter en lang dag og blot venter på at søvnen kommer til en, kan det for mange føles som en gyserfilm når de hører den klassiske og irriterende summelyd fra en myg i værelset. Dette kan dog undgås, hvis man følger nogle af de gamle husmoderråd, der er blevet brugt i mange årtier. Der findes på internettet en lang liste over forskellige grønne planter, der ved strategisk placering i vindueskarme og ved døre kan holde de irriterende myg ude og derfor forebygge myggestik. Det samme gør sig gældende, hvis man placerer en halveret citron fyldt med nelliker i hver vindueskarm, disse stærke lugte vil holde myg og andre insekter ude af ens hjem, og samtidig sørge for at hjemmet dufter sommerligt i de små briser, man kan nyde godt af på de varme sommernætter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *