Guide til en hurtigere internetforbindelse

Langt de fleste danskere kan ikke undvære deres internetforbindelse, hvad enten der er tale om unge, middel aldrende eller ældre mennesker. At have en internetforbindelse er et must, og vi er ikke særlig glade for, hvis internetforbindelsen er alt for langsom. Går du derfor og sukker efter en hurtigere internetforbindelse, så kan der være hjælp at hente. Du kan nemlig selv gøre nogle ting, som kan hjælpe dig på vej mod at få en hurtigere internetforbindelse. Denne guide vil forsøge at vejlede dig, således at du kan få en hurtig internetforbindelse.

Ting du kan gøre for at få en hurtig internetforbindelse

Der er en del ting, du selv kan gøre, hvis du ønsker at få en hurtig internetforbindelse. Selvfølgelig påkræver dette, at du har købt dig til en hurtig internetforbindelse i første omgang. Men nogle gange kan man være så uheldig, at signalet eller hastigheden går tabt på ens trådløse netværk.
Først og fremmest kan du prøve at centralisere din router eller accespoint. Denne skal nemlig helst placeres centralt i dit hjem, således at signalet dækker størstedelen af din bolig. Det anbefales desuden, at routeren løftes op fra gulvet. Det er altså bedre at have den liggende på en høj hylde eller lign.

Derudover er det en god ide at holde dit trådløse udstyr væk fra en række ting, som kan virke forstyrrende for signalet. Trådløse signaler er nemlig meget sarte, og derfor kan forstyrrelser i signalet resulterer i tab af signal eller hastighed. Hvis du har noget andet elektronik som gør brug af samme frekvens, som dit WiFi-netværk, så kan dette godt forstyrre din internetforbindelse. Eksempler på dette kan bl.a. være din mikrobølgeovn eller din trådløse telefon. Derfor anbefales det, at man holder routeren væk fra disse produkter. Desuden kan man risikere at metalgenstande kan virke forstyrrende for signalet. Derfor skal man helst også sørge for, at routeren ikke er placeret direkte op af noget, der indeholder metal.

Naboer kan forstyrre din internetforbindelse

Det er ikke kun ting i dit eget hjem, som kan forstyrre din internetforbindelse. Andre trådløse netværker er en af de værste fjender dit trådløse netværk kan støde på. Hvis du bor i et meget tæt bebygget område, er du især i fare for at opleve problemer pga. andres trådløse netværk. Der findes dog løsninger på dette. En af dem er, at du kan købe en router, som kan køre på to forskellige frekvenser. De fleste routere opererer normalt på 2,4 gigahertz frekvensbåndet, så derfor vil det være en fordel, hvis du anskaffer dig en router, som også kan køre på 5 gigahertz. På den måde kan du slippe uden om de fleste forstyrrelser fra dine naboer. En anden løsning er at skifte kanalen, som routeren sender på. Dette kræver ikke at du skal ud og investere i noget nyt, og kan derfor være et attraktivt alternativ til hurtigere internetforbindelse. Med denne løsning vil du nemlig kunne undgå at støde sammen med dine naboers netværk, ved at skifte til en kanal, som ikke er så brugt. Desuden bruger de fleste routerens standardindstillinger, hvilket betyder at dine naboer sandsynligvis alle sammen bruger de samme kanaler.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *