Find det rette loppe- og flåt produkt til katten

Går din kat og kløer sig eller har du set en levende flåt på katten? Så tyder det på, at katten har brug for en loppe- og flåtkur. Som katteejer skal man være opmærksom på, at der både findes receptpligtige loppe-og flåt piller, imens der også findes produkter, der kan købes i håndkøb. Du skal være opmærksom på, at dyrlægen skal have set katten indenfor et år, før de må udlevere receptpligtig medicin. Reglerne er blevet indskærpet meget indenfor udlevering receptpligtig medicin. Dyreklinikken kan få en stor bøde, hvis man finder ud af, at der er blevet udleveret et loppe- og flåt middel, uden at have set katten indenfor et år.

Værd at vide om loppe- og flåt produkter

Til forebyggelse og behandling af lopper og flåter er det primært spot-on løsninger der vælges til kat. Der findes også produkter i tabletform samt halsbånde, der virker på samme måde som spot-on løsningerne. Spot-on løsningerne fungerer ved, at dryppe pipetten i nakken på katten. Efter kort tid træder giften i kræft, så lopper og flåter dør, når de prøver at bide sig fast i huden. Man skal være opmærksom på, at man godt kan se levende flåter i pelsen, selvom de er i behandling. Dette skyldes, at giften først virker, når de har suget sig fast. Hvis du er i tvivl om din kat har lopper, så kan du med fordel kæmme den igennem med en loppekam. Du er ikke i tvivl, hvis hele pelsen vrimler med de små kryb.

Når du skal finde det helt rigtige loppe- og flåt produkt, så anbefales det, at du tager en snak med din dyrlæge. Dyrlægen kan nemt give dig et overblik over hvilke produkter, der er gode til katte. Af receptpligtig loppe- og flåt produkter findes der bl.a. Bravecto, Seresto og Comfortis. I håndkøb kan man bl.a. købe Frontline Combo Vet eller Capstar Vet. Det mest populære loppe- og flåt produkt på markedet lige nu er Bravecto. Bravecto er en pipette, der skal sprøjtes i nakken. Pipetten har en virkning på 3 måneder i forhold til Frontline Combo Vet, der skal gives hver måned. Nogle katteejere fravælger Bravecto, da den har en højere dosis i forhold til andre præparater. Nogle mener, at det er for høj en dosis til deres kat, imens andre katteejere finder produktet tilfredsstillende.

Gode råd til katteejeren

Hvis du finder ud af at din kat er fyldt med levende lopper, så gælder det om, at få bugt med dem derhjemme. En grundig rengøring og vask af diverse tæpper er nødvendigt, hvis du ikke vil risikere, at katten får dem igen. Du skal være opmærksom på, at en enkel støvsugning ikke er nok. Der skal støvsuges mange gange, før man er sikker på, at alle spor af lopperne er væk. Vask diverse tæpper og sengetøj på 60 grader, så lopperne ikke kan overleve. Hvis du er i tvivl om det mindste eller har spørgsmål i forbindelse med bekæmpelse af lopper og flåter, så kontakt endelig dyrlægen. De står med glæde klar til at hjælpe dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *